Jeg spillede i går russisk roulette med den naturlige selektion!
Arh måske ikke, men jeg vrikkede i hvert fald om på det mest modbydelige sted på min vandretur, og efter at have forsøgt at fortsætte turen på egen hånd uden nogen som helst form for bedring besluttede jeg at ringe efter hjælp. Min chef kørte mig med det vuns på skadestuen, hvor jeg først blev røntgenfotograferet og erklæret "intakt" af en radiolog, hvorefter en jævnaldrende pige under uddannelse til sygeplejerske måtte se frygten i øjnene og lave en skinne til min ankel, som var af dobbelt størrelse. Heldigvis er mine tånegle smukt nylakerede, hvilket alle forbipasserende nu får lov at nyde synet af! ;-) Efter vi havde været på skadestuen og få min fod pakket ind i uld, gips og forbindinger, tog min chef og jeg i havecentret, hvor jeg blev kørt rundt i en vogn sammen med alle de planter, han havde udset sig, hvilket må karakteriseres som utrolig morsomt, haha! Desuden er jeg blevet beordret til at give mig selv en daglig sprøjte, som skal forhindre blodpropper, hvilket man må sige er utrolig grænseoverskridende og absolut ikke noget, jeg kommer til at savne.
Man må desuden sige, at timingen med den forstuvede fod er yderst vidunderlig, eftersom en veninde kommer om halvanden uges tid... Jeg håber virkelig, at det er sådan en hurtig, forbigående forstuvning, som jeg har prøvet så ofte før, og det ikke er noget, jeg skal døje med længe.
Men man skal virkelig passe på ude i naturen, nu vrikkede jeg om på et udendørs trappetrin på vej ned af en stejl skråning, og jeg havde desuden et gelænder, så det var ikke nogen større ulykke, men et ukoncentreret øjeblik kan altså være skæbnesvangert, og derfor skal man iføre sig rigtig gode sko og holde øjnene på vejen, når det begynder at blive stejlt og snævert. På det punkt er danskerne nok lidt dumdristige, fordi vi aldrig har skullet tage os i agt for naturen derhjemme, og derfor har vi nok lidt tendens til at vade og traske derudaf, som var det en gåtur i parken eller skoven. Men stierne her er nogle gange belagt med rødder og sten, man kan vrikke om eller glide på. Men når det er sagt, så er det bare mere spændende at inspicere det vilde terræn! Jeg er meget glade for mine vandreture i hvert fald, og derfor er det også fabelagtigt, at mit arbejde består af at dokumentere mine ture. Dog bliver mine eneste rejser det kommende stykke tid ind i Game of Thrones-universet, da jeg har investeret i de første to sæsoner af serien efter anbefaling fra min broder, og jeg ikke kan gå nogle steder eller udføre mit arbejde.
Ps. min forstuvede fod og advarslen mod den opadgående vej har intet med hinanden at gøre!
www.luitpoldbad.de
Nå, den var ikke brækket! Mm
SvarSletLyd ikke så skuffet mormor! Kh Anna :-)
SvarSlet