I forbindelse med mit arbejde var jeg i dag på Mini-Mobil Museum i Sonthofen, hvor udstillingen består af miniatureudgaver af forskellige objekter - primært fartøjer. Det er verdenens mest muntre og hyggeligste dame, der fører stedet, og hun lyste op som stjernerne på en skyfri nattehimmel, da jeg sagde, jeg kom fra Hotel Prinz-Luitpold-Bad, og jeg spurgte, om jeg måtte filme udstillingen til en udflugtsanbefaling.
Det var ikke nogen kæmpestor udstilling, hvilket nok også var blevet kedsommeligt i længden, men den var kompakt og koncentreret, og derfor mistede den og dens 18.000 modeller ikke underholdningsværdien efterhånden. Derudover var det en enormt sød og sympatisk udstilling, som især med sin miniature-Paris-udstilling kunne imponere, og jeg forestiller mig, det må have krævet en del energi at indsamle alt det materiale. Dog spekulerer jeg lidt over, om de reflekterede flyvemaskiner i Det Hvide Hus' udstillingsvindue har en symbolsk betydning. Det kan i hvert fald fortolkes lidt.. :D
www.luitpoldbad.de
Ingen kommentarer:
Send en kommentar