I foregårs var jeg i Sonthofen (en by ca. 15 minutter i bil væk) og kigge lidt efter gaver, og jeg fandt i den forbindelse den smukke flyverdragt, jeg poserer i på første billede, i en Røde Kors-forretning. Forestil dig det fineste funky junk af noget tyskerkluns fra 80'erne og 90'erne samlet i én forretning - det er Røde Kors i Sonthofen. Jeg tænkte, jeg måske kunne bruge flyverdragten til næste vinter, men desværre er var den lige smal nok om hofteregionen. Til gengæld fandt jeg et par henrivende og bedårende forårssko til 6 euro fra Donna Carolina, som var i super godt stand, men som mine kollegaer ikke finder helt så fantastiske, som jeg gør..
I går fejrede jeg så en kollegas fødselsdag på et diskotek i Sonthofen - selve stedet var ikke helt min kop te - musikken var primært housemusik og technomusik, men ikke numre som jeg (eller nogle af de andre) kendte. Stedet hed Seven, og stedets målgruppealder var vist også omkring seven - plus minus en tilføjelse af "teen".. Nå, men ikke desto mindre hyggede vi os, jeg fik set og oplevet stedet, og alkoholen var billig! Senere tog vi på Barfly, som er en autentisk heavy metalbar også beliggende i Sonthofen, som lige havde den "edge", som falder i min smag. Stedet minder lidt om Drone i København rent temamæssigt, men det var bare rigtige heavy metalfans, som var den primære målgruppe. Det var et sted, jeg godt kunne tænke mig at besøge igen på et tidspunkt, hvor jeg ikke er hæmmet af en hyggelig antibiotikakur. ;-)
www.luitpoldbad.de
Hvem sætter dig på kur? Mm
SvarSletHej mormor. Ja, nu er det jo dit amazonearvemateriale, der har gjort, at min krop aldrig bliver særlig lille og fiks! Dette betyder, at jeg ikke kan skrue mig ned i enhver flyverdragt. Til gengæld kan man altid høre hvor jeg er. ;-) Kh Anna.
SvarSlet