En ordentlig spandfuld natur..

Jeg har i dag været på tur til Schwarzenberghytten nogle kilometer fra Hinterstein, da en af mine opgaver frem til juli er, at jeg skal afprøve turene, som hotellet anbefaler, på gæsternes præmisser - dvs. at jeg gør præcis dét, som hotellet har vejledt gæsterne til at gøre. Jeg skal dokumentere mine oplevelser gennem videoer og billeder, som jeg slutteligt skal lave et produkt ud af. 
Jeg startede med at tage bussen fra Bad Oberdorf til Hinterstein, hvor, jeg vidste, jeg skulle med en anden bus til Giebelhaus. Buschaufførerne var superflittige hvad angik orientering til passagererne, og jeg var derfor aldrig i tvivl om, hvor jeg skulle stige af og på. Da jeg kom frem til Giebelhaus, efter den mest fascinerende og inspirerende bustur jeg nogensinde har været på, udspillet på en ensporet vej oppe i bjergene, begyndte den mindre bjergbestigning op til Schwarzenberghytten. Solen strålede, himlen havde en fantastisk klar, blå farve, som var i fantastisk kontrast til de snebeklædte bjerge, som går under navnet "Paradis", og mine medbjergbestigere var, som mig selv, i højt humør. Prustende og harkende kæmpede jeg mig op af de snedækkede stier, som virkelig satte min kondi og ellers positive selvopfattelse på prøve, men som en fantastisk motivationsfaktor var nysgerrigheden efter at udforske naturen yderligere, da den var en kondireddende energikilde! Skiltningen var hele vejen helt i top, og på trods af at jeg for længst var stukket af fra de fleste andre bjergbestigere og var på egen hånd, var jeg aldrig i tvivl om, hvilken vej jeg skulle gå (dog svarer Bad Hindelang minutter nok primært til folk med jernlunger!). På turen op til hytten knipsede jeg også lige dette yderst flatterende og morsomme billede af en hundi. Havde jeg været bevidst om det fænomenale udfald af min fotografering, havde jeg vist det til ejeren, men jeg opdagede det først langt senere, da jeg kiggede mine billeder igennem.

Da jeg endelig var oppe på toppen, satte jeg mig og snakkede med nogle tyskere, som havde gennemført ruten op til flere gange - en af kvinderne, jeg sad sammen med, gik turen derop hver anden uge! Hun bragte næsten min 40 år yngre krop til skamme! Jeg nød en kold apfelschorle og en portion Kaiserschmarrn, som jeg fik serveret af et lidt pudsigløjerligt personale - blandt andet en ung mand, som rendte rundt i sandaler udenfor i snevejret (hardcore Hintersteiner!). Efter mine sukkerholdige forfriskninger lejede jeg en gammeldags slæde og satte ellers kurs mod Giebelhaus igen, og den får altså god fart på ned ad bjerget! På vejen ned mødte jeg en gruppe gæster, som kunne genkende mig fra hotellet grundet min liflige fotografering, som interesseret spurgte indtil mine gøremål. Efter at have underholdt dem med min finurlige, danske accent, bevægede jeg mig videre ned, drak endnu en apfelschorle ude foran hytten for enden af bjerget og satte ellers kursen mod hotellet igen. 

Alt i alt et skønt udflugtsmål som jeg til hver en tid ville anbefale enhver, som søgte en tur med de muligheder, som turen til Schwarzenberghytten byder på.

www.luitpoldbad.de