Fredag stod i travlhedens tegn! Vi lagde ud med at blive kørt til Winkel, hvor vi skulle ud at gå Starzlachklammruten, som bevæger sig op mellem klipper, og hvor man traver op langs et vandfald. Det kunne godt være rimelig glat og stejlt, men såfremt man var iført go'e kravlesko, så gik det let som en leg - det er dog ikke en tur for folk med svage knæ eller ærgerlige skavanker - min monsterfod kunne dog godt klare skærene, og det er lige før, jeg ville påstå, at vandring er meget godt til genoptræning, specielt hvis man bare tager det i et roligt, selvjusteret tempo. Det var en fantastisk flot tur i henrivende vejr, og vi nød at klatre rundt mellem klipperne. Da vi efterhånden havde fået kæmpet os op til den hytte, som var målet, hyggede vi på terrassen og fik lidt forfriskninger, og vi vendte så snuden hjemad igen. Dog begyndte det at blæse lidt op, og vi blev da også lige afkølet med lidt let regn, men humøret var stadig højt! Vi tog bussen hjem, og vi var lige hjemme i god nok tid til, at vi kunne snuppe os et bad og nette os lidt, før vi skulle videre med bus mod Sonthofen, hvor vi skulle ud at krølle tæerne og skylle tænderne med nogle søde, tyske piger! Efter at Anna og jeg havde drukket lige godt nok med øl til, at ømheden fra en hård dag var forsvundet, drog vi ellers i samlet flot til Hörbar i Oberstdorf, hvor vores øregange ellers blev forkælet med tysk hiphop og rapmusik, som jeg efterhånden er vant til, men som Anna desværre ikke rigtig kunne synge med på. Vi hyggede os, dog bar både Annas og mit humør lidt præg af usammenlignelig træthed, men vi hold alligevel godt ud!
Jeg har engang været ved Lichensteinklamm med skolebørn.Det var nok noget lignende. Vandet havde udhulet klipperne. Har jeg overset en oplysning om, hvem Anna er? Mm
SvarSlet