fredag den 18. januar 2013
Løjper, luftballoner og lystige dage!
I dag var jeg i Oberjoch med en god kollega og hendes søn. Oberjoch er en skisportsby med fremragende pister, som man kan slå sig løs på, såfremt man er tilhænger af ski og fart.. som mig. Det var nogle meget velpræparerede pister, som man kunne udøve sine skikundskaber på, og der var desuden flere hyggelige spisesteder, hvori man kunne holde pause. Solen skinnede, himlen var blå, og luftballoner overalt dekorerede den i forevejen eventyrligt smukke udsigt ud over Oberjoch, Oberdorf og Hindelang. Alt i alt en fabelagtig tur!
Det er i øvrigt i dag kommet mig for øre, at Hotel Prinz Luitpold er blevet stemt ind som det tiende mest elskede hotel i Tyskland. Varmer mit lille hjerte.. og lidt forfrosne tæer.
Nå, men jeg vil skrue mig i dirndlen og udføre mit arbejde. Ciao.
www.luitpoldbad.de
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Jeg synes at mit lollandske snelandskab er smukt, men dit er nok en anelse mere imponerende.
SvarSletJa, men sne pynter jo generelt alle vegne, men det gør sig nu godt på sådan nogle bjerge, dér. Tak for din kommentar. :o)
SvarSlet