Oscarfeber! Eller.. måske ikke. Ikke destomindre er alt i skønneste orden, og jeg arbejder videre på minfilm, som snart når skuespilstadiet, hvor jeg skal hive lokale skuespillere og skuespillerinder (læs: medarbejdere på hotellet) ind i stumfilmverdenen, hvor de bare får lov a' se godt u' og ligne kongelige! Hæhæ. Dog er jeg løbet ind i lidt uforudsete problemer, da jeg selvfølgelig skal have tilladelse af musikproducenterne til at benytte deres numre i min kortfilm - som kan blive opfattet som en reklamefilm.. Hvilket det vel i virkeligheden også er. Dette kræver en masse kontaktinformationer, så jeg kan få skrevet rundt til de forskellige labels. Og så er det bare at vente (i noget der føles som en milliard år) på, at de får svaret. For jeg kan ikke rigtig komme videre før de har godkendt brugen af musikken, og vi kan komme videre i processen. Dog kan det jo ikke afholde mig fra at filme en masse.
Jeg har desuden modtaget en fabelagtig pakke hjemmefra med diverse godter, som jeg stopfodrer mine kollegaer med - de bliver dog lidt blege i ansigtet, når de først får sat tungen på salmiakbolsjerne eller får at vide, de lige har spist grisehud.. That's my kind of fun! Jeg har desuden været med til en konference i dag med de lokale hoteller, som skulle have tildelt de forskellige skilandshold i anledning af worldcuppet. Ret interessant at se et andet hotel. Jeg er dog stadig en større tilhænger af vores hotel her i Hindelang. ;-)