søndag den 2. december 2012
Weihnachtsmarkt in Bad Hindelang
I går og i dag har jeg været til julemarked i Bad Hindelang med nogle kollegaer og set juleløjerne an og købt nogle julegaver til dem, der skal ha' sådan nooogle. Det kostede 5 euro at komme ind til julemarkedet, som strækkede sig over det meste af gågaden i Bad Hindelang, og som indeholdt mange forskellige typer boder til de frysende turister samt hyggelig julemusik spillet på blæseinstrumenter. Jeg var blevet advaret om, at det var en kæmpe turistattraktion med fyldte gader, så jeg havde forventet det værste, men det var egentlig ganske hyggeligt, og på trods af at det til tider blev lidt trængt, så kunne det bestemt have været meget, meget værre.
Mine kollegaer kunne give mig nogle tips til nogle af de julegodter, jeg skulle smage - herunder Glühwein, chokoladebananer, kastanier, Engelspunsch, Bratapfellikör med flødeskum, crêpes med chokolade og banan og brændte mandler - alle julegodter der løftede humøret hos den lille dansker i Bad Hindelang. Desuden rendte små piger rundt i engle- og alfekostumer og Nikolaus (den tyske julemand) svang også lige et ben forbi. Alt i alt en meget glædelig oplevelse og det har da efterladt mig meget fornøjet - men dog en smule forfrossen. Så jeg har drukket lidt te og passet på mit helbred her til eftermiddag og aften, men dog går turen endnu engang mod Sonthofen i morgen, så jeg kan færdiggøre mine julegaveindkøb før min hjemrejse torsdag.
På det sidste billede ses nogle dansende tyskere, som havde fået lidt for mange tyske alkoholspecialiteter i går aftes, og som derfor brød ud i svedig, rytmeløs og brogtende tyskersang og -dans.. Det kan sammenlignes med den effekt "YMCA" af The Village People har på en stor procentdele af verdensbefolkningen. Ikke for sarte sjæle!
www.luitpoldbad.de
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Det ser rigtig hyggeligt ud. Glæder os til at se dig.
SvarSlet