søndag den 28. oktober 2012

Fastlandsklima..










..medfører temperaturudsving, som den stakkels dansker her ikke rigtig forstår. Sidste weekend var det 20 grader varmt, og jeg præsterede at få et hvidt mærke dér, hvor mit armbåndsur sad. Denne weekend sner det, og tirsdag bliver det -17 grader KOLDT. Det er lidt noget andet end i Danmark, hvor vi næsten altid har 10-15 grader, og vi en meget varm solskinsdag i højsommeren kan snige os op på 25 grader, og temperaturen en meget kold vinterdag kan falde til et par minusgrader.
Men nu er det helt hvidt udenfor, og jeg skal da være ærlig at sige, at jeg blev en smule i julestemning, da jeg kiggede ud af vinduet i morges.. og vi har ikke engang passeret min fødselsdag! Men flot og hyggeligt er det, så jeg må snart ud at fotografere lidt. Indtil da vil jeg lune mig indenfor hotellets fire..hundrede vægge med et par film. Jeg er begyndt at undersøge den tyske filmkultur lidt, og umiddelbart virker det ret sødt og uskyldigt. Jeg prøvede i hvert fald at brillere lidt ved at nævne Christiane F. - en film som jeg endnu ikke har mødt en tysker, der har set, hvilket undrer mig lidt, da jeg er blevet skamfodret med den igennem min skolegang.
Jeg får sådan lyst til at iføre mig skitøjet og skiene og komme ud på de sorte pister i dette vejr, men jeg tror desværre, at vi er lidt ude for sæsonen.. lidt endnu! :)
Jeg har i øvrigt gjort det muligt for alle at kommentere på bloggen, så det ikke længere er nødvendigt at have en profil.
So long, hold jer varme!

www.luitpoldbad.de

1 kommentar:

  1. Jeg glæder mig til at se flere billeder med sne.Hilsen Mormor :)

    SvarSlet