onsdag den 31. oktober 2012
Snevejrsbilleder
Så er vi passeret dagen, hvor det skulle blive -17 grader... Og det var nok de varmeste -17 grader, jeg i min levetid har lagt krop til. Ja, det var endda tøvejr! Nå men det bekræfter vel bare lidt, at fastlandsklimaet er rimelig ustadigt! Vi har dog dejlig blå himmel, og humøret er som altid højt! En kognitiv teknik hvor man glæder sig over alle de gode ting i livet frem for at hænge sig i de negative. Dog har jeg intet at klage over, hvor jeg bor nu. En dejlig, fredelig tilværelse!
Som I nok kan se, så fotograferer jeg ofte den lille kirke, som ligger i dalen, hvilket skyldes, at der er noget virkelig sødt og fredfyldt over den. Den ligger på en stor mark, og derfor fænger den blikket, samtidig med de høje bjerge udgør kulisserne, og derudover repræsenterer den et samfund, som har eksisteret i flere hundrede år.
www.luitpoldbad.de
søndag den 28. oktober 2012
Fastlandsklima..
..medfører temperaturudsving, som den stakkels dansker her ikke rigtig forstår. Sidste weekend var det 20 grader varmt, og jeg præsterede at få et hvidt mærke dér, hvor mit armbåndsur sad. Denne weekend sner det, og tirsdag bliver det -17 grader KOLDT. Det er lidt noget andet end i Danmark, hvor vi næsten altid har 10-15 grader, og vi en meget varm solskinsdag i højsommeren kan snige os op på 25 grader, og temperaturen en meget kold vinterdag kan falde til et par minusgrader.
Men nu er det helt hvidt udenfor, og jeg skal da være ærlig at sige, at jeg blev en smule i julestemning, da jeg kiggede ud af vinduet i morges.. og vi har ikke engang passeret min fødselsdag! Men flot og hyggeligt er det, så jeg må snart ud at fotografere lidt. Indtil da vil jeg lune mig indenfor hotellets fire..hundrede vægge med et par film. Jeg er begyndt at undersøge den tyske filmkultur lidt, og umiddelbart virker det ret sødt og uskyldigt. Jeg prøvede i hvert fald at brillere lidt ved at nævne Christiane F. - en film som jeg endnu ikke har mødt en tysker, der har set, hvilket undrer mig lidt, da jeg er blevet skamfodret med den igennem min skolegang.
Jeg får sådan lyst til at iføre mig skitøjet og skiene og komme ud på de sorte pister i dette vejr, men jeg tror desværre, at vi er lidt ude for sæsonen.. lidt endnu! :)
Jeg har i øvrigt gjort det muligt for alle at kommentere på bloggen, så det ikke længere er nødvendigt at have en profil.
So long, hold jer varme!
www.luitpoldbad.de
torsdag den 25. oktober 2012
Visuelle godter og optisk forkælelse!
Flotte billeder taget af min storebror fra ugen hvor jeg havde familien på visit. Billederne taler vist lidt for sig selv..
www.luitpoldbad.de
onsdag den 24. oktober 2012
Hvor blev udsigten af?
Wieder zurück! Det er noget af nogle temparaturudsving, de gør sig hernede i alperne. I flere dage har det været 20 grader varmt og sommervejr - nu er det koldt og tåget, og henover weekenden skulle det blive -4 grader og snevejr. Så måske er der sne på min 20 års fødselsdag? Jeg har ellers været vant til gråvejr, blæst og en meget våd cykeltur på vej til og fra skole på min fødselsdag, men nu vender lykken måske?
I kan også følge lidt med i vejret igennem mine billeder, som også afslører, at udsigten fra hotellet disse dage er pist væk.. No mountains - like a Danish landscape! ;)
Jeg har været på shopping med en kollega i Sonthofen i dag, og hun har sagt, jeg snart skal med til Kempten, som vist skulle være en ganske udmærket shoppingby.. Det vil jeg se frem til! Hvis snevejret for alvor også er på vej, skal jeg også ud at prøve skimulighederne her.
I er velkomne til at kommentere på bloggen med ris, ros og idéer! :)
www.luitpoldbad.de
søndag den 21. oktober 2012
Endnu en solskinsdag
Der har været masser af mennesker på hotellet de sidste par dage, og her til eftermiddag er der, som altid, suppe og kage til gæsterne, og dertil har gæsterne (og jeg) lagt øre til lidt live jodlemusik. Det havde jeg også set frem til at høre! Måske skulle man selv begynde at jodle lidt, når man går rundt oppe i bjergene...
www.luitpoldbad.de
lørdag den 20. oktober 2012
Jeg bor i Twin Peaks-introen
SÅ! Nu kommer fortsættelsen på den cliff hanger, som jeg efterlod sidst jeg opdaterede fra det skønne sydtyske. Jeg beklager, at jeg ikke har opdateret så meget på det seneste, men jeg har haft besøg hjemmefra, og de har derfor fået førsteprioriteten. ;)
Vi var i onsdags med en lift (som ligger et par flade kilometer fra hotellet) op ad et bjerg, hvor vi nød det lune vejr, lidt curry wurst og almdudler, som er en sydtysk drikkespecialitet. Om aftenen måtte jeg arbejde, men derefter hyggede vi på værelset med amarula og champagne.
I torsdags var vi endnu engang på Café Polite og få nogle sydtyske pandekager, som hedder kaiserschmarrn, og i går var vi i Oberjoch (som ligger et par kilometer væk og er stedet, hvor man kan stå på ski om vinteren) og få den lækreste ungarnske gullaschsuppe.
Det er 20 grader varmt disse dage, så det indbyder til shorts og lange vandreture i det varme solskinsvejr, som i hvert fald ikke afslører, at vi er i oktober måned. Jeg har derfor også været langt oppe af et bjerg, men jeg måtte ligesom sande, at jeg egentlig havde hverken tid eller lyst til at kravle op på toppen i dag. Det må jeg have til gode. Men hvis I havde set stigningen på den vej, jeg gik på, så havde I nok kunne forstå mig! Dog kom jeg næsten helt derop, hvor dem der paraglider hopper ud fra (en lystig paraglider på det sidste billede). Det kunne jeg godt tænke mig at prøve en dag!
Jeg har haft en fantastisk god uge med besøg hjemmefra af min mor, Pia, Jens og Katrine, og det har været kanonhyggeligt. Det er dejligt at have besøg, og jeg havde bestemt også indtryk af, at det havde været en god oplevelse for dem også.
Men nu er jeg alene igen, hvilket medfører, at jeg har masser af tid til at se Twin Peaks, når jeg har fri, og det er virkelig slående, hvor meget landskabet i Bad Hindelang minder om det i Twin Peaks. Nogle gange skulle man tro, man stod midt i introen. Jeg har nu også tid til at gå mine lange ture og filosofere lidt.. Fx kan jeg spekulere over, hvad tid køerne mon går i seng, og hvem der dog udtænker kinderægoverraskelserne. Vigtig livsfilosofi! ;)
www.luitpoldbad.de
Abonner på:
Opslag (Atom)