tirsdag den 25. september 2012

Dagen hvor jeg (næsten) besteg et bjerg!








I dag besluttede jeg, at det var tid til noget bjergvandring! Så jeg snørede de fodformede, uflatterende vandrestøvler på fusserne og begyndte ellers at vandre derudaf. Det var en tur, der bød på græshopper, der hoppede lystigt rundt i græsset, der omgav den smalle sti på vej op af bjerget, masser af solskin, vandfald og smuk udsigt. Efter at have vandret flere timer op ad bjerget troede jeg, at jeg måtte være ved at være ved vejs ende (og jeg følte mig som en mindre Mount Everest-bestiger, der netop havde indviet helt uberørt grund).. Dog blev jeg klogere, da jeg stødte på et skilt, der annoncerede, at der var 1 time og et kvarter til toppen - og havde det ikke været fordi, jeg skulle på arbejde et par timer senere, så havde jeg nok fået slæbt mig derop. I stedet måtte jeg vende om og vralte ned af bjerget igen. Selvom det medførte ekstremt ømme ben, så er jeg alligevel i hjortespringshumør, og toppen på kransekagen er, at jeg netop har færdiggjort en af mine bedre vagter, hvor jeg følte, jeg var mere i kontrol end sædvanlig (og rent faktisk formåede at lave en cocktail, jeg selv ville have lyst til at drikke).
Hver aften smager jeg nye, tyske alkoholspecialiteter, som min chef i restauranten, Herr Robitzki, serverer for mig. I forlængelse af dette vil jeg lige komme med en alkoholanbefaling: Berg Feuer! Den bedste 57% alkoholdrik, jeg har smagt til dags dato. Man sætter ild til den før indtagelse, så den er sød og varm. Dertil fik jeg også en supergod portvin. Wuhu.
Jeg har desuden fået en masse rosende ord om bloggen.. Det glæder mig, at folk kigger med! :-)

www.luitpoldbad.de

Ingen kommentarer:

Send en kommentar