Lidt farvestrålende billeder taget på og fra det smukke hotel. Træerne i området er begyndt at få røde, gule og brune blade, men samtidig har himlen en klar, blå farve, og solen står højt det meste af dagen. Det er et tidspunkt på året, hvor det er lige på grænsen til at blive efterår for alvor, men selvom vi er lige på nippet til at indtræde i oktober måned, så er det på ingen måde ligeså køligt, som hjemme i Danmark.
Jeg har næsten været her i en måned nu, og jeg har specielt de sidste par dage fornemmet, at det går fremad med det tyske. Men der er selvfølgelig stadig plads til forbedring! Og jeg får selvfølgelig stadig rodet mig ud i nogle tyske, usammenhængende sætninger, som er så pinlige, fordi tyskerne efterlades helt uforstående, at det bedre ville kunne betale sig bare at bilde dem ind, at de er blevet udsat for skjult kamera, og at de kan se det på ProSieben næste lørdag. Men i forgårs havde jeg et mindre gennembrud (troede jeg), da jeg havde en kort, perfekt samtale med en ældre mand.. Damn, I felt good! Desværre slog det mig et par sekunder efter, han var smuttet, at han talte dansk med kraftig, tysk accent. Men jeg arbejder stadig hårdt på sagen, og jeg ser en masse tysksynkroniseret tv og engelske film med tyske undertekster.
Jeg trak desuden lige en Schweppes Original Bitter Lemon-sodavand, som jeg var blevet anbefalet af en kollega, i en af hotellets automater. Uha, den kan anbefales! Lille og fiks men med masser af smag doseret i en passende mængde.
www.luitpoldbad.de
..ja, det skulle jo komme på et tidspunkt. Derfor følte jeg mig kun motiveret til at tage ned i Bad Hindelang by i dag og kigge på kirken, som var rummelig og flot udsmykket. Jeg var også inde at kigge på kirkegården, som havde nogle rigtig smukke gravsten. Men jeg fik en kæmpe klump i halsen, da jeg så et familiegravsted, hvor en kvinde under 2. Verdenskrig mistede 2 sønner, der endnu ikke havde passeret de 20 år. Det var meget trist. Specielt fordi det også fremgik, at hendes mand døde kort efter, og hun selv levede indtil midtfirserne.
Nå, men nu vil jeg iklæde mig min dirndl og servere nogle fadøl!
www.luitpoldbad.de
I dag besluttede jeg, at det var tid til noget bjergvandring! Så jeg snørede de fodformede, uflatterende vandrestøvler på fusserne og begyndte ellers at vandre derudaf. Det var en tur, der bød på græshopper, der hoppede lystigt rundt i græsset, der omgav den smalle sti på vej op af bjerget, masser af solskin, vandfald og smuk udsigt. Efter at have vandret flere timer op ad bjerget troede jeg, at jeg måtte være ved at være ved vejs ende (og jeg følte mig som en mindre Mount Everest-bestiger, der netop havde indviet helt uberørt grund).. Dog blev jeg klogere, da jeg stødte på et skilt, der annoncerede, at der var 1 time og et kvarter til toppen - og havde det ikke været fordi, jeg skulle på arbejde et par timer senere, så havde jeg nok fået slæbt mig derop. I stedet måtte jeg vende om og vralte ned af bjerget igen. Selvom det medførte ekstremt ømme ben, så er jeg alligevel i hjortespringshumør, og toppen på kransekagen er, at jeg netop har færdiggjort en af mine bedre vagter, hvor jeg følte, jeg var mere i kontrol end sædvanlig (og rent faktisk formåede at lave en cocktail, jeg selv ville have lyst til at drikke).
Hver aften smager jeg nye, tyske alkoholspecialiteter, som min chef i restauranten, Herr Robitzki, serverer for mig. I forlængelse af dette vil jeg lige komme med en alkoholanbefaling: Berg Feuer! Den bedste 57% alkoholdrik, jeg har smagt til dags dato. Man sætter ild til den før indtagelse, så den er sød og varm. Dertil fik jeg også en supergod portvin. Wuhu.
Jeg har desuden fået en masse rosende ord om bloggen.. Det glæder mig, at folk kigger med! :-)
www.luitpoldbad.de
Lige et billede fra forleden hvor det var supergodt og lækkert solskinsvejr. Det regner i dag.. Og det regner meget! Men det skulle endelig ikke afholde mig fra at tage et smut til den nærmeste shoppingby, Sonthofen, som ikke har det største udvalg, men de har dét, som man lige umiddelbart kunne have lyst til at købe.
I bussen på vej dertil mødte jeg en kroatisk pige, iført skrigende turkis regnjakke, som har boet 3 år i Tyskland, og som meget gerne ville vise mig rundt og hjælpe mig med bussystemet, så hende har jeg hygget med det meste af eftermiddagen. Hun er 24 år, gift og gravid, men hun var meget imødekommende og kunne nok langt hen af vejen identificere sig med mig og de betingelser, jeg lever under for tiden. Hun fortalte mig om nogle af de seværdigheder, jeg bør se, og viste mig rundt i de vigtigste forretninger, hvilket resulterede i, at jeg fik købt en dejlig sweater, sokker, en paraply og nogle film til de kolde efterårsdage, som vi stille og roligt går i møde.
I går havde jeg min første hele fridag i lang tid, hvilket var rart, men i aften skal jeg igen tilbage til baren, hvor jeg, med mine yderst patetiske og utilstrækkelige bartenderevner, skal lege Tom Cruise i Cocktail. Det er indtil videre ikke gået fantastisk godt, men øvelse gør mester (hvilket er et motto, jeg i den grad sætter min lid til i disse dage).
Ha' det godt!
www.luitpoldbad.de
Jeg har i dag og i går gået rundt i nærområdet og fotograferet lidt. Det bliver aldrig kedeligt, fordi man hele tiden imponeres af naturen og glædes af de hyggelige huse i solskinsvejret. Men det er helt vildt hvor store udsving, der er i vejret hernede, for mens det i Danmark for det meste er gråvejr (specielt om efteråret), så er der her den ene dag iskoldt og kraftigt regnvejr og den næste strålende solskin, der indbyder til solbadning og kølige drikkevarer. Det er meget sjældent, der er noget lige midt imellem. Jeg var heldig, at det i dag var godt vejr, for så kunne jeg få lov at lufte kameraet lidt - og på min færd opdagede jeg i dag et Batman-lignende våben på vejen. Hmm!
Jeg har planlagt, at jeg i morgen skal tage til Sonthofen og kigge lidt på butikker. Udvalget er ikke voldsomt stort, men jeg tror alligevel, at man kunne finde nogle meget fine ting der.
Jeg skal på arbejde, 5. aften i træk, om en lille times tid, så jeg må se at få skruet mig i min dirndl og have trimmet lokkerne lidt. Jeg synes stadig, det er vildt sjovt, fordi det er enormt stressende og udfordrende, mens det samtidig også er et arbejde, hvor jeg får lov at have noget ansvar. Og de sidste par aftener har jeg fået lov at få smagsprøver på sydtyske alkoholspecialiteter. Puha. Jeg blev dog en smule nostalgisk, da jeg så, at der i fryseren lå en Jubilæums-akvavit..
www.luitpoldbad.de
Jeg har her til aften afsluttet min 3. arbejdsdag i restauranten denne uge, og det skulle fejres med at smage lidt af hotellets alkoholiske drikke. Først fik jeg lov at smage hasselnødsnaps, som duftede dejligt at nutella, men som desværre på ingen måde smagte af samme. Derefter skulle jeg smage Enzian, og jeg kunne se på mine kollegaer, at de glædede sig til at se mit ansigtsudtryk, når jeg smagte på drikkevaren, som de beskrev som "fürchterlich" (som jeg i lang tid troede var et positivt adjektiv). Et iskoldt shotglas blev fyldt med en klar væske, og jeg skulle lige tage et par dybe indåndinger for at samle mod, før jeg ville kaste nakken bagover.. og jeg ved nu, hvordan 100% ondskab smager. Puha. Jeg har dog været i dejligt humør resten af aftenen.
www.luitpoldbad.de
I dag har jeg besøgt Kutschen-Museet, som nok havde den mærkeligste udstilling, mine øjne nogensinde har skuet. Hele konceptet er baseret på, at udstille en masse gamle og antikke genstande sammen med mannequindukker og udstoppede egern, hjorte, bjørne og resten af skovens dyr. Der hang lamper, kurve, julepynt og grene ned fra loftet, som man skulle være en mindre catwoman for at kunne undvige, og desuden kunne man konstant høre rindende vand og Ringenes Herre-lignende kormusik. Det var virkelig en utrolig skummel og sindsoprivende udstilling, men det var meget skægt at se. Desuden var det gratis, men jeg valgte alligevel at efterlade et mindre bidrag til kunstneren bag. Gåturen derhen var i modsætning til selve udstillingen utrolig smuk (og lang), og jeg nød virkelig at kigge på naturen, som virkelig er storslået.
www.luitpoldbad.de
Her er lidt flere billeder fra området, som jeg har taget de sidste par dage. Denne uge er primært gået med at gøre rent på hotelværelserne, hvilket ikke altid var en lige imponerende opgave. Dog faldt jeg lidt i staver over en smuk, lyserød suite med udsigt over dalen og walk-in-closet, som jeg fik lov at rengøre, hvilket tilnærmelsesvis var lidt af en fornøjelse. Jeg har også haft tid til at spille noget Bad Hindelang-krolf, hvilket resulterede i, at jeg fik kæmpe smæk af min chef og to meget søde, ældre kvinder, der for længst havde passeret pensionsalderen. Det var pinligt men også rigtig hyggeligt og sjovt!
Vejret i området er stadig supergodt, men selvom det er så varmt, at folk ligger udenfor og soler, kan man godt fornemme, at vi går koldere tide i møde, da der ind imellem ligger sne på bjergtoppene. Det fangede jeg også lige et billede af i fredags, da jeg vandrede i næsten 1½ time for at nå til et supermarked, der sælger mit favoritslik. Men det var so worth it! Hihi.
..Og nu vi er ved min evige sliklyst, må jeg nævne, hvor svært det kan være nogle gange at få præciseret på tysk, hvad det egentlig er, jeg vil sige. En dag ville jeg fortælle, at jeg er en sukkergris, der elsker slik, men grundet sprogbarrieren blev det til: Ich bin ein Sußigkeiten Schwein (hvilket fik en ældre, cigaretpulsende kvinde bag mig til at flække af grin, så hun nærmest hostede lungerne op). Og så skulle I bare vide, hvor svært det er at forklare tyskerne, hvad fedtafgift er for noget!
www.luitpoldbad.de
I går aftes var jeg på diskotek i Kempten med Pia, som er min flinke, jævnaldrende tysklærerinde, og hendes venner. Diskoteket hedder Parktheater og er virkelig stort, og det har også et enormt omfangsrigt dansegulv, hvor man kan få lov at udfolde sine Grease-dansemoves og svinge hofterne til svedig, tåvippende housemusik, som dansk housemusik virkelig må bøje sig i støvet for (selvom det normalt ikke er min musikgenre). Det gav mig også rig mulighed for at nærstudere ungdomskulturen i Tyskland lidt, og jeg nåede den konklusion, at danskere og tyskere minder uhyrlig meget om hinanden. Samtaleemnerne, tøjsmagen og humoren er stort set den samme, og det var også ret sjovt, at folk hernede virkelig ofte mindede mig om nogen hjemme i Nykøbing.
Den største forskel mellem os er, at man i Sydtyskland tager i byen ved 22-tiden, hvorimod man hjemme i Nykøbing først tager i byen ved 2-tiden om natten.
Desuden en lille, pudsig tilføjelse: I Sydtyskland kalder man en dreng, som falder i ens smag, for "Schnitzel".. Hihi.
www.luitpoldbad.de
